Information om sundhedsvæsenet generelt, sygehusene, speciallæger, psykologer, fysioterapeuter m. fl. kan findes på “ Sundhed.dk“. Dette er sundhedsvæsenets “Sundhedsportal”, hvorfra der er mulighed for at finde næsten al tilgængelig information vedrørende sundhedsvæsenet.
Man kan også her klikke sig ind på Region og egen kommune for at se, hvilke tilbud kommunen har til sine borgere.
Søger man oplysning om bestemte sygdomme eller symptomer kan man fra “Sundhed.dk” klikke sig ind på Patienthåndbogen, som er et stort opslagsværk med søgefunktion.
Via Sundhed.dk har du med NemID adgang til din e-jounal med udskrivningsbreve fra sygehuse, blodprøve- og røntgensvar, bookingaftaler, vaccinationer m.m.m.. Der bliver løbende knyttet nye funktioner til e-journalen.